Den kvite tulipanen
på bordet
gler meg umåteleg.
Det levande ljoset
i vindauga
gler meg den dag i dag.
Snøfloksene som stryk
langs rutene
gler meg inne i meg.
Smertene vrir i meg,
Dei
same.
Meg
eg ser dei
små
tinga
og
gler meg
så
langt det rekk.
(ABM 08.01.2014
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar