Søndag morgon stod
eg
opp til vanleg tid.
Vinteren er vid.
Så
vandrar eg
til
deg når
dagen
gryr.
Tilbakekomsten
på
langan tid.
Søndag
morgon
hjå
deg var dyr.
Eg
venta deg
venta
deg ei rid.
Årsak
og verknad
trudde
eg.
Men
der tok eg sanneleg
feil du kjære deg.
(ABM 11.10.2013)
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar