Når
du har vandra
langt
og lenge,
og
er motlaus
og
trøytt og lei,
er
du heldig og
møter ein ven.
Inne
i dette
landskapet
snakkar
de
om
mange ting.
Det
underlege ljoset,
fjorden og fjella.
langt innover.
-Eg ser våren
kjem i år også,
sa du.
Så gjekk eg
og du gav meg
den gamle
irske helsinga:
”Må vegen ta
vel imot deg.
Må vinden alltid
bera deg fram.
Og må gudane
halda handa si
over deg.”
(ABM nov. 2009)

Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar