Eg ville så gjerne vera saman
med barna mine i kveld.
Men dei er over haugane
ute i dei ville skogane.
Eg lærte dei at dei skulle vra
gode og snille.
Men barna mine drog ut i
livet sitt,
og det hadde eg ikkje vågd å tenkja på
at dei skulle.
Eg kærte dei at dei skulle
elska medmenneska sine
Men ute i den ville skogen
var det ikkje slik.
Eg var ikkje med dei bort i skogen,
endå dei var der ofte mens dei var små.
Då kom dei heimatt imellom,
og eg kunne læra dei om å vera gode.
No kjem dei ikkje heimatt lenger,
og eg kjenner dei ikkje att.
Anten har eg blitt vill for dei
eller så har dei blitt ville for meg.
(vi knuser vår bilde 1984 ABM)
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar