Den eine kvelden i året -
eller kanskje kvart femte -
når fløyelsvarmt haustmørke
og du ligg innmed berga i båten din
alt det stille og mjuke
tislar og taslar
legg seg til ro rundt deg
lever i deg
gjer deg innovervend og egoistisk
likevel lengtar du etter denne stunda
desse totale sekund
etterpå kan du leva med alle dei andre
(vi knuser våre bilde 1984 ABM)
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar