Eg tenkte at hjernemennesket i meg
og dei logiserte tankane mine
var det tryggaste.
Eg vende meg inni meg sjølv
og trudde eg var klok.
I dei kalde dagane gjekk det bra.
Men om nettene når eg sov,
var eg forsvarslaus.
Eg vart heimsøkt av eit anna liv.
Då gjekk eg til deg og sa alt
som hjernemennesket hadde nekta meg.
Etterpå kokte eg kaffi
og var kry av meg sjølv.
(vi knuser våre bilde 1984 ABM)
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar