Korleis kan eg syngja når fuglen min er stum.
Han song for meg kvar morgon, kva vår og sommarstund.
Han var min barn- og ungdom og alltid var han nær.
Han song for meg frå livet, og livet det var her.
No syng du ikkje meire, kjær vene fuglen min.
Du song i morgongryet mens bombene flaug inn.
Du song for meg den våren, den siste som var gitt,
til bomba stogga songen din i epletreet ditt.
No syng eg ikkje meire, for fuglen min er stum.
(vi knuser våre bilde 1984 ABM)
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar